Gennemskuelig og præcis byggeproces

Udtalelse af Torben Rugholm, Chefkonsulent Randers Kommune

Projekt:  Til/ombygning Bostedet Ladegården, Randers Kommune
”For os som kommune har processen med om og tilbygning af bostedet Ladegården været gennemskuelig og præcis. Alt hvad vi har haft med at gøre, har fungeret rigtig fint. Jeg har aldrig haft så lidt at lave i en byggesag, netop fordi sagen har kørt ualmindeligt godt.. 
Arkitekt Søren Nørgaard havde styr på økonomien, og så sørgede han for, at der var en god tone og samarbejde håndværkerne imellem. Jeg kan anbefale, at bruge Søren Nørgaard fra SIGNATUR arkitekter, fordi der er styr på det hele, og de byggetekniske løsninger er gode og gedigne.”

"Vi har fået mere end vi forventede"

Udtalelse af Henrik Øelund, Direktør for Den jydske Haandværkerskole

Om vinderprojektet "Nyt Skolehjem til Den jydske Haandværkerskole", udtaler Henrik Øelund:

Det er et perfekt projekt hele vejen igennem. Vi er super tilfredse, og forslaget lever 100 % op til vores forventninger. Vi har endda fået mere, end vi forventede.

"De indkomne konkurrenceforslag var alle meget gode, men dette projekt skilte sig ud fra starten. Forslaget havde fanget dét, som vi gerne ville have. Der var en genkendelighed i dét, som akademiet er i dag, og samtidig var forslaget en nyhed, som peger frem i tiden. Byggestilen er genkendelig samtidig med, at det har et nutidigt udtryk. Eksponeringen fra Skovvej var meget vigtig for os, og dette forslag har løst det på en fin måde. Forslaget havde også en god funktionalitet i det udvidede gårdareal. Netop udearealerne er meget vigtige for de unge mennesker på skolen. Ikke alle konkurrenceforslag havde valgt at udvide gårdarealet. Dette forslag havde derimod valgt at udvide med ekstra gårdareal mod syd, som kan trække lys ind i det nye café område i parterreetagen. Dét ved vi, kommer til at virke rigtig godt, når bygningen står færdig.

Projektet har store værelser med en god indretning. Dette var en af vores højeste prioriteter. Projektet er også det eneste, som foreslår fælles stuer på hver etage. Vores erfaring er, at eleverne er rigtig glade for disse stuer, så der er flere områder med mulighed for socialt samvær.”

Direktør Henrik Øelund, Den Jydske Haandværkerskole.

Se projektet her

Powered by Squarespace